Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Danske låntagere er ansvarlige og tilfredse med deres rådgivning

Publiceret 31-10-2018
Nyhed

Langt de fleste boligejere betaler ydelsen på deres boliglån til tiden, og det kan blandt andet hænge sammen med, at boligejerne får god rådgivning.

Kun ganske få boligejere i Danmark ender i den uheldige situation, at de ikke kan betale ydelserne på deres realkreditlån. I 3. kvartal af 2018 var det kun 20 øre, der manglede, for hver 100 kr., der skulle betales – altså blot 0,20 pct. Ansvarlighed hos de danske husejere og god rådgivning i forbindelse med lånoptagelse er med til at sikre en god betalingsevne.

”Det er rigtig glædeligt, at kun få danskere er bagud med betalingen på deres boliglån. Det hænger naturligvis sammen med, at renterne er lave, og at det generelt går godt i økonomien. Men det vidner også om, at danskerne er meget ansvarlige i forhold til at betale deres boliglån, og også at kreditvurderingen og rådgivningen er god,” siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit- og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

I undersøgelser foretaget af Epinion for Finans Danmark, var der fra 3. kvartal 2013 til 1. kvartal 2018 i gennemsnit 83 pct., der enten var tilfredse eller meget tilfredse med rådgivningen i forbindelse med låneomlægninger og tillægslån.

”Danskerne er generelt rigtig glade for den rådgivning, de får i deres bank- eller realkreditinstitut. Den rådgivning er grundlaget for, at en familie ikke får sat sig for dyrt, så de en dag ikke kan betale tilbage på deres lån,” siger Peter Jayaswal.

 

Se statistik om restancer her.

 

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Læs mere

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde