Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Principprogram

Dette principprogram (herefter benævnt ”Principprogrammet”) udgør et referencepunkt for Finans Danmarks daglige aktiviteter.

Principprogrammets formål er at:

  • Skabe et fælles værdifundament under Finans Danmark
  • Virke som prioriteringsgrundlag og referencepunkt for Finans Danmarks aktiviteter
  • Skabe klarhed og fælles forståelse i etableringsprocessen af Finans Danmark

Principprogrammet er offentligt.

På baggrund af principprogrammet udarbejdes der en strategi for Finans Danmark for hver formandsperiode. Denne strategi forelægges bestyrelserne i Finans Danmark og Realkreditrådet.

Principper 

  • Finans Danmark virker som interesseorganisation for penge- og realkreditinstitutter i Danmark.
  • Finans Danmark arbejder både nationalt og internationalt på at sikre penge- og realkreditinstitutter i Danmark de bedst mulige rammevilkår, således at de kan understøtte en holdbar vækst og jobskabelse i Danmark.
  • Finans Danmark tillægger interessevaretagelsen for henholdsvis penge- og realkreditinstitutter uafhængigt af valg af forretningsmodel ligeværdig vægt og betydning i sit arbejde. 
  • Finans Danmark arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for investeringsfonde og kapitalforvaltere til gavn for opsparerne og samfundet.
  • Finans Danmark er en konstruktiv, dialogsøgende, kompetent og proaktiv medspiller i den politiske debat og proces og søger derigennem aktiv indflydelse på samfundsudviklingen.
  • Finans Danmark arbejder for at fremme konkurrence, åbenhed og gennemsigtighed i den samlede finansielle sektor og understøtter lige konkurrencevilkår mellem boligudlån fra penge- og realkreditinstitutter. 
  • Finans Danmark arbejder for at sikre, at alle i den finansielle sektor på en ensartet og proaktiv måde efterlever gældende love, regler, etiske standarder samt anbefalinger og pejlemærker fra myndighederne.
  • Finans Danmark arbejder særligt aktivt for at søge indflydelse på og påvirke regler, der har eller kan få grundlæggende betydning for penge- og/eller realkreditinstitutter i Danmark, herunder væsentlige ændringer i gældende kapitalkrav, likviditets- og afviklingsregler m.v.   
  • Finans Danmark arbejder både nationalt og internationalt aktivt på at bevare og udvikle den særlige danske realkreditmodel, herunder på at bevare balanceprincippet og løbende optimere realkreditobligationernes status samt udstedelses-, likviditets- og kapitalreglerne på området.
  • Inden for rammerne af Finans Danmark varetager Realkreditrådet forhold, der i særlig grad påvirker realkreditinstitutter.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde