Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Finansiel infrastruktur

Betalingskort, netbank og mobilbetalingsløsninger er blevet fast bestanddel af danskernes hverdag.

Pengeinstitutterne arbejder løbende på, at udvikle et effektivt og velfungerende betalingsformidlingssystem i Danmark, som gør der muligt at skabe fremsynede løsninger og produkter til gavn for kunderne.

Clearingsystemerne
Der anvendes tre systemer til at afvikle detailbetalinger i danske kroner i Danmark. Finans Danmark er på vegne af sektoren ansvarlige for systemerne. Systemerne drives af Nets. Clearingerne gennemføres i et samarbejde mellem Finans Danmark som systemejer, Nets som operatør, fem datacentraler, som varetager pengeinstitutternes it-understøttelse af clearingerne, samt e-nettet, som er banksektorens forvaltningsselskab. Nationalbanken er overvågningsmyndighed og stiller afviklingssystemer i form af Kronos til rådighed for clearingerne.

Systemerne adskiller sig ved at have forskellige afviklingstider og ved, at de håndterer forskellige betalingsløsninger. Systemerne er:

  • Sumclearing
  • Intradagclearing
  • Straksclearing

Udover de tre systemer til håndtering af danske kroner deltager Danmark i TARGET-samarbejdet, der er Den Europæiske Centralbanks system til håndtering af eurobetalinger mellem EU-landene.

Sumclearing

I Sumclearingen afvikles mange af de tilgængelige betalingsløsninger i Danmark, herunder dankortbetalinger, indbetalingskort, hævning i pengeautomat samt betalingsservice.

 

Intradagclearing

I Intradagclearingen afvikles konto til konto-overførsler, såsom netbankoverførsler. Sker betalingen efter cirka 12.00 vil beløbet først være til rådighed på den næste bankdag.

Straksclearing

I straksclearingen oplever kunderne, at de kan overføre beløb mellem konti 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen 356 dage om året. Der er mellem pengeinstitutterne fastsat en øvre beløbsgrænse på 500.000 kroner per transaktion.

TARGET

Udover de tre systemer til håndtering af danske kroner deltager Danmark i TARGET-samarbejdet, der er Den Europæiske Centralbanks system til håndtering af eurobetalinger mellem EU-landene.

I 2008 overgik Danmark til det nye TARGET2-betalingssystem, som blandt andet gør det muligt for deltagere, der er repræsenteret i flere lande, at have én indgang til disponering af likviditet i hele eurozonen, hvilket kan give en mere effektiv likviditetsudnyttelse.

Som ikke-euroland er Danmark underlagt en række begrænsninger, som eksempelvis betyder, at der ikke er adgang til eurolikviditet natten over for danske deltagere med TARGET2-adgang via Danmarks Nationalbank.

TARGET2 har følgende lukkedage (ud over lørdag og søndag):

Nytårsdag
Langfredag
2. påskedag
1. maj
Juledag
26. december

Læs mere om Det Digitale Samfund

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde