Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vejledning til fastsættelse af CIBOR

Vejledningen er udarbejdet i henhold til reglerne om fastsættelse af CIBOR.

CIBOR er den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 6, 9 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis (dvs. usikret interbank deposit).

Pengemarkedskomiteen har på mødet den 10. december 2012 opdateret den officielle vejledning til forståelsen af begrebet primebank og til betingelserne for, hvordan CIBOR skal kvoteres.

Primebank

Der tages udgangspunkt i danske forhold, hvorfor en primebank skal forstås som den CIBOR-stiller i gruppe 1 med den bedste kreditværdighed fastsat ud fra den lange rating af enten S&P, Moodys eller Fitch. Denne CIBOR-stiller skal endvidere have adgang til det pengepolitiske instrumentarium i Danmarks Nationalbank.

Deltagerne i CIBOR gruppe 1 er de CIBOR-stillere med den tætteste tilknytning til det danske pengemarked i DKK.

Kvoteringen

Kvoteringen skal afspejle den sats, som den enkelte CIBOR-stiller er villig til at udlåne danske kroner for en periode af 1 uge, 2 uger, 1, 2, 3, 6, 9 eller 12 måneders løbetid til en primebank på usikret basis.

Det er i reglerne fremhævet, at ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at levere likviditet på sin stillede kvotering til de andre CIBOR-stillere (eller andre). Enhver CIBOR-stiller bør tilstræbe at lade sin CIBOR reflektere et så realistisk renteniveau som muligt.

Når der kvoteres, skal den enkelte CIBOR-stiller tage udgangspunkt i, at denne har den fornødne likviditet til at låne danske kroner ud.

Dette betyder i praksis, at CIBOR-stilleren kan tage højde for de generelle likviditetsforhold mv. i markedet og derfor også normale udsving i CIBOR-stillerens egen likviditetssituation. CIBOR-stilleren må ikke tage udgangspunkt i en situation, hvor den selv akut og helt ekstraordinært skulle mangle likviditet og ikke er i stand til at fremskaffe denne i markedet på sædvanlige markedsvilkår.

Idet markedet for usikret udlån i en længere periode har været vigende, skal den enkelte CIBOR-stiller fortsat kvotere ud fra en selvstændig vurdering af, hvor rentesatserne skal ligge den pågældende dag.

Bilag:

Eksempler på, hvilke kriterier der kan indgå i CIBOR-kvoteringen (Oversigten er ikke udtømmende).

Nå den enkelte CIBOR-stiller skal kvotere en CIBOR-sats, tages udgangspunkt i stillerens individuelle situation, dog skal den enkelte CIBOR-stiller antage, at den har den fornødne likviditet til rådighed.

Nedenfor er der opstillet en liste over elementer, der typisk kan indgå i de daglige kvoteringer. Det bemærkes i denne forbindelse, at listen ikke er udtømmende, idet udefrakommende begivenheder, specifikke forhold for den enkelte bank og lovgivning kan spille ind.

Alle nedenstående faktorer holdes op mod definitionen af CIBOR, og en eventuel påvirkning af den aktuelle dags kvoteringer vurderes. Ikke alle elementer vil have en betydning på daglig basis, f.eks. fordi der ikke er aktuelle æn­dringer.

1. Danske og udenlandske pengepolitiske renter

  • Indtrufne ændringer i de pengepolitiske renter
  • Den enkelte banks forventninger til kommende renteændringer fra Nationalbanken. I denne vurdering kan ind­gå elementer som:
    - en stærk eller svag DKK-kronekurs i FX-markedet og bevægelser heri
    - valutatilstrømning til valutareserver
    - Den enkelte banks forventninger til kommende renteændringer fra toneangivende udenlandske centralbanker
    - nyheder fra markedet, der kan påvirke den fremtidige renteudvikling
    - aktuelle rentespænd til euroområdet.

2. Udviklingen i pengemarkedsrenterne

  • Udviklingen i EURIBOR og spændet til CIBOR
  • Udviklingen i rentespændene mellem henholdsvis CIBOR-satser og CITA-satser og mellem EURIBOR-satser og EONIA-satser
  • Signifikante nyheder i markedet, der kan påvirke renterne.

3. Likviditetsforhold og kreditrisiko i banksektoren samt signifikante nyheder herom

  • Hvis markedet som eksempel flyder i likviditet, vil øvrige likviditetsprodukter være påvirket heraf og dermed kunne påvirke renterne i nedadgående retning
  • Likviditetstildelinger og/eller ændringer af disse fra Nationalbanken
  • Eventuel relevans for danske banker af likviditetstildelinger fra ECB
  • Repomarkedet hvad er muligheden for at skaffe likviditet via repomarkedet?
  • Den generelle likviditetssituation
  • Ændringer i kreditrisikopræmier

4. Alternative placeringsmuligheder og disses forskelle i kapitalkrav

  • Som et alternativ til et usikret udlån kan stillerbanken placere likviditet på anden vis, f.eks. indskud på foliokontoen eller køb af indskudsbeviser køb af skatkammerbeviser og statsobligationer
  • køb af RTL-obligationer og andre realkreditobligationer
  • køb af Junior Covered Bonds (JCBer)
  • andre alternative produkter.
  • Gældende regler om kapitalkrav og likviditet
  •  kapitalkravene og dermed stillerbankens afkastkrav varierer mellem disse placeringsmuligheder, hvor et usikret lån til en anden bank er i den absolut øvre ende af skalaen, hvilket afspejler sig i stillerens satser
  • alternative placeringsmuligheder kan også have forskellig påvirkning på stillernes likviditetsprocent (lov om finansiel virksomhed § 152).

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde